Nasser, Tiran-sund og Suez-krisen: Rettelse af tidslinjen

Præmissen indeholder en kritisk fejl: Gamal Abdel Nasser blokerede ikke israelsk skibsfart i 1952. I 1952 var Nasser leder af Free Officers-bevægelsen, der faldt kong Farouk; han blev statsminister i 1954 og præsident i 1956.

Den faktiske rækkefølge (1956 Suez-krise)

1. 26. juli 1956: Nasser nationaliserer Suezkanal-selskabet (primært britisk/fransk ejet), udløser international krise.
2. Oktober 1956: Egypten blokerer Tiran-sundet (indgang til Akaba-bugten/Eilat), forhindrer israelske og israel-bundne skibe i at nå Røde Hav. Det krænkede væbnethvileaftalen fra 1949 og Konstantinopel-konventionen fra 1956.
3. 29. oktober – 7. november 1956: Israel invaderer Sinai (Operation Kadesh); Storbritannien og Frankrig stiller ultimatum, derefter bomber/invaderer (Operation Musketeer) formelt for at adskille krigende parter, men faktisk for at overtage kanalen.
4. November 1956: Under intensiv press fra USA, USSR og FN trækker invasoren sig tilbage. FNEF udsendes. Egypten beholder kanalen; blokaden ophæves 1957.

Motivationer for blokaden i 1956

• Represaille for reaktioner på nationaliseringen.
• Solidaritet med arabiske stater mod Israel.
• Hævn i kolde krigs positionering (omgåelse af sovjetsupport).
• Indre politik: Panarabisk nationalisme, antiimperialisme.

Blokaden i 1956 var en afgørende eskaleration i den arabisk-israelske konflikt og den kolde krig i Mellemøsten. 1952-datoen er forkert.