Rigdom og indkomstulighedhed i Israel: Data, drivere og midler

Israel viser **høj ulighed** efter OECD-standarder, med rigdomskoncentration, der overstiger indkomstulighedhed.

Indkomstulighedhed

• Gini-koefficient: **0,39** (disponibel indkomst, 2022) – over OECD-gennemsnit (0,32).
• Top 10 % / Bund 10 %: Top-decilen tjener **>25 %** af indkomsten; bund-decilen **~2 %**.
• Palma-ratio (Top 10 % / Bund 40 %): ~1,5 – høj.

Rigdomulighedhed (mere ekstrem)

• Top 1 % ejer ~35 % af national rigdom.
• Bund 50 % ejer ~3 %.
• Boligværdier driver gap (ejerbolig ~67 %, men priser fordoblet 2008–2022).

Vigtigste drivere

Konsekvenser

• Reduceret social mobilitet (intergenerationel elasticitet høj).
• Politisk polarisering (protestbevægelser 2011, 2023).
• Boligutilgængelighed (Tel Aviv top 10 globalt).
• Sundheds-/uddannelsesresultat-gap.

Politiske reguleringsmidler

• Tidlig børneinvestering: Universel førskole, arabisk/haredi skolefinansiering på linje.
• Arbejdsmarkedsreform: Brancheforhandlinger, håndhæv mindsteløn, gig-arbejder-beskyttelse.
• Skattereform: Luk kapitalhul, formueskat, arvskat.
• Bolig: Masse offentlig byggeri, udlejningsregulering, grundværdi-skat.
• Inklusiv vækst: High-tech udbredelse til periferi, arabisk/haredi arbejdsmarkedsintegration.

Israels startup-miracle samfinder med dybe kløfter – at adressere dem er eksistentielt for sammenhæng.