Hvad gør en kirke til en domkirke?

En domkirke defineres ikke af størrelse, pragt eller arkitektur – den defineres af én kirklig funktion:

En domkirke er den kirke, der indeholder cathedra (tronen) af en biskop.

De væsentlige kriterier

1. Cathedra: Latin for »stol/trone«. Symboliserer biskopens læreautoritet og hyrdevisitation af et stift (geografisk jurisdiktion).
2. Biskopen: Resident diocesan biskop (eller erkebiskop/metropolitan). Uden en biskops sæde er det bare en stor kirke.
3. Stiftet: Domkirken er moderkirken i stiftet – administrationscenter, præstevielse, krisme-messe, stiftsmøde.

Almindelige tilknyttede træk (Men ikke afgørende)

• Kor af kanonikere: Præstekollegium der rådgiver biskop; ledet af Domprovst (eller Prøst). Håndterer domkirkens byggeskik/liturgi.
• Størrelse & Arkitektur: Ofte stor, gotisk/romansk/modern, med skib, tverrskib, kor, deambulatorium, krypt. Men små domkirker findes (fx St. Asaph, Wales – lille; Sacred Heart, Raleigh – beskedent).
• Status: »Domkirke«-status bevilges af pavelig bulla (RK) eller stift/charter (Anglikansk, Ortodoks, Luthersk).
• Med-domkirker / Pro-domkirker: To domkirker i ét stift (historisk); midlertidig sæde.

Hvad det IKKE er

• Enhver stor kirke (fx Basilica of the National Shrine i DC – lille basilika, ikke domkirke).
• En sognekirke (betjener lokalt kvarter; præst, ikke biskop).
• Et kloster/klosterkirke (abt, ikke biskop – medmindre klosteret også er et stift, sjældent).

Denominationer med domkirker

Romersk-katolsk, Øst-ortodoks, Orientalisk-ortodoks, Anglikansk/Episkopal, Luthersk (nogle), Metodist (nogle – »domkirke« som ærestitel).

Bundlinje: Hvis biskoppen stol er der, er det en domkirke. Hvis ikke, er det ikke – uanset hvor majestætisk.