1. Jordfordeling og arbejdskraft :
- Herregården bestod typisk af herremandens demesne, som var hans personlige jord, og bøndergodset. Bønderne beholdt deres jord i bytte for arbejdsydelser, de udførte på herrens demesne. Denne ordning blev omtalt som herregårdssystemet.
- Tjæle og skurke :Bønderne, ofte kaldet livegne eller skurke, var bundet til jorden og lovligt forpligtet til at arbejde for herren et vist antal dage hver uge. De var ikke slaver, men deres personlige og juridiske friheder var begrænsede.
2. Arbejdsforpligtelser og Corvée :
- Bøndernes arbejdsforpligtelser varierede alt efter region og epoke, men de involverede typisk arbejde på herrens jord nogle dage om ugen. Dette arbejde kan omfatte pløjning, høst, konstruktion eller andre landbrugs- og vedligeholdelsesopgaver.
- Arbejdspligten på herrens jorder var kendt som corvée.
3. Huslejebetalinger :
- Ud over arbejdsydelser betalte bønder også husleje til herren. Lejen kan være i form af penge, produkter (såsom korn, fjerkræ eller husdyr) eller en kombination af begge.
- Størrelsen af lejen varierede baseret på faktorer som jordens størrelse og kvalitet, lokale skikke og Herrens krav.
4. Herregårde :
- Herregården holdt ret til at føre tilsyn med juridiske og administrative forhold inden for godset. Herregården behandlede spørgsmål som tvister om jord, tyveri og håndhævelse af arbejdsforpligtelser.
- Bøder og andre advokatomkostninger genererede indtægter til herren.
5. Selvforsyning og lokale markeder :
- Herregårde var relativt selvforsynende enheder. De producerede de fleste af de varer, som indbyggerne havde brug for, herunder mad, tøj, værktøj og byggematerialer.
- Men nogle specialiserede varer og luksusartikler kan fås gennem handel med nærliggende markeder eller rejsende handlende.
6. Handel og overskud :
- Herregårde, der havde overskud af landbrugsprodukter eller specialiserede produkter, kunne handle med andre herregårde eller byer. Dette gav mulighed for udveksling af varer og anskaffelse af nødvendige varer, der ikke er produceret lokalt.
- Overskuddet fra landbruget kunne også bruges til at betale for Herrens udgifter, såsom at vedligeholde hans husstand, finansiere militære kampagner eller erhverve yderligere jord.
Sammenfattende fungerede herregården på et økonomisk system centreret omkring bøndernes forpligtelser og arbejdskraft, lejebetalinger, herregårde, lokal handel og generering af overskud. Det var et indviklet system, der fastholdt den middelalderlige sociale struktur og gav det økonomiske grundlag for det feudale samfund.
At forstå forskellen mellem Kirken og Israel er afgørende af flere grunde. Bibelsk Fond :Bibelen skelner klart mellem Israel (nationen nedstammer fra Jakob) og Kirken (kroppen af troende på Jesus Kristus). Kirken er ikke en erstatning eller fortsættelse af Israel, men en ny enhed etableret af Gu
Den store sal var et væsentligt og multifunktionelt rum i et middelalderborg. Det tjente en række vigtige funktioner: 1. Sociale sammenkomster: Den store sal var det primære rum, hvor slottets herre, hans familie og gæster ville samles til fester, festligheder og underholdning. Det var et centralt
Alhambra : * Nasrid-paladser :Disse er den mest overdådige del af Alhambra og viser maurisk arkitektur på sit højeste. Indenfor finder du indviklet flisearbejde, stukudskæringer og betagende gårdhaver, som Lions Court. * Alcazaba :Dette befæstede område af Alhambra tjente som både et militært fo