Urbefolkning i Amazonas-regnskoven

Ja – over 400 forskellige urbefolkninger bebor Amazonas-området, i alt ca. 1–1,5 millioner mennesker (estimater varierer). De er ikke bare "i" skoven – de er skovens gamle vogtere.

Mangfoldighed

• Sprog: 300+ (Tupi, Arawak, Carib, Pano, Jê, isolerede sprogfamilier).
• Livsformer: Jægere-samlere (Awá, Piripkura), skovbrug med skiftende marker (Yanomami, Kayapó), flodfiskere (Ribeirinhos – blandet), urbaniserede.
• Kontaktstatus: ~100+ "ukontakterede" / frivilligt isolerede grupper (Brazil, Peru, Ecuador, Colombia, Bolivia) – verdens højeste koncentration.

Territoriale rettigheder

• Brazil: 732 urbefolkningsterritorier (13 % af landet) – afgrænset ifølge 1988-forfatningen.
• Colombia: Resguardos (kollektiv titel) – 30 % af Amazonas-regionen.
• Peru: Comunidades Nativas, Reservas Territoriales (til isolerede).
• Ecuador, Bolivia, Venezuela, Guyana, Suriname, Fransk Guyana: Varierende anerkendelse.

Beviser for vogterrolle

• Urbefolkningsterritorier = lavere afskovning end tilstødende parker eller ubeskyttede områder (RAISG, 2021).
• Brændeledelse, agoskovbrug (terra preta), ressourcerotation – opretholder biodiversitet.
• Kulstoflagring: Urbefolkningens lande rummer ~30 % af Amazonas' overjordiske kulstof.

Trusler

• Ulovlig minedrift (guld), tømmerhugning, landgraveri, jordbrugsvirksomhed (soja, kvæg), infrastruktur (veje, damme), narkohandel.
• Svag håndhævelse, politisk fjendtlighed (fx Brazil 2019–2022), sygdomsudsættelighed.

Global betydning

At støtte urbefolkningernes landrettigheder er den mest omkostningseffektive klima- og biodiversitetsstrategi i Amazonien. De er ikke "beboere" – de er skovens forvaltere.