Italiens 1943-overgivelse: Fra Aksemagt til medkrigsførende

Faldet af den fascistiske alliance

Sommeren 1943 var aksenkrigen i Middelhavet i fald. De allieredes invasion af Sicilien (Operation Husky) i juli afslørede brændbarheden i Mussolinis regime. Den 25. juli stemte det Fascistiske Storkonsil mistillid til Il Duce, og Kong Victor Emmanuel III lod ham arrestere. Marshal Pietro Badoglio formede en ny regering, der hemmeligt forhandlede en våbenstillestånd med allierne, mens den offentligt påstod, at Italien ville kæmpe videre sidenved Tyskland.

Våbenstilleståndet i Cassibile

Den 3. september 1943 underskrev general Giuseppe Castellano våbenstilleståndet i Cassibile på Sicilien. Dens offentliggørelse den 8. september ramte den italienske hær—og tyskerne—upåklædt. Betingelserne krævede øjeblikkelig ophør af fiendtligheder mod allierede, overgivelse af den italienske flåde, og vaabenlæggelse af italienske styrker. Afgørende var, at det ikke udrød krig mod Tyskland, hvilket lod status for italienske tropper mod deres tidligere allierede fare farligt tvetydig.

Kaos, tysk besættelse og et delt land

Operation Achse, den forplanlagte tyske respons, udspillede sig med ruthless effektivitet. Wehrmacht vaabenlæggede over en million italienske soldater, deporterede hundredtusinder til arbejdslejre i Tyskland (de *internati militari italiani*). Kongen og Badoglio flygtede Rom for Brindisi, og lod hovedstaden og stor delen af midt-norden til tysk besættelse.

Italien blev effektivt delt i tre:

• Det allierede kontrollerede syd: Badoglio-regeringen, under allieret overvågning, udrød krig mod Tyskland den 13. oktober 1943, og blev en "medkrigsførende." Den italienske medkrigsførende hær kæmpede til sidst side om side med allierede op ad halvøen.
• Det tysk-besatte nord og centrum: Her oprettede Mussolini—reddet af tyske faldskærmsjægere i Gran Sasso-rydningen—Den Italienske Sociale Republik (RSI), en marionet-fascistisk stat. Dens styrker kæmpede mod partisaner og allierede.
• Modstanden: En flertydig partisant bevægelse (Garibaldi-brigader, Giustizia e Libertà, autonome grupper)førte etゲリラ-krig bag tyske linjer, der kulminerede i den generelle opstand i april 1945.

Konsekvenser og arv

Våbenstilleståndet gjorde Italien til et blodigt slagmarker i 20 måneder. Kampen drænerede allierede ressourcer, men bandt betydelige tyske divisioner. Borgerkrigs-dimensionen—italiener mod italiener—lod dybe ar. Monarkiets flygt og fascismens fald diskvalificerede den gamle elite, ebnede vejen for 1946-institutionelle folkeafstemning, der etablerede Republikken. Italiens sideskift, selvom født af militær nødvendighed, tillod det at hævde en plads blandt FN's sejrherre, selvom fredstraktaten 1947 stadig udmåtte territoriale tab.