Neutrale lande i 2. verdenskrig: Europas ikke-krigsførende

Flere europæiske lande opretholdt officiel neutralitet gennem 2. verdenskrig, skønt "neutralitet" ofte maskerede komplekse sympatier og hemmelig samarbejde:

• Spanien: Francos regime var officielt ikke-krigsførende, men ideologisk forbundet med Akse; sendte Blå Division til at kæmpe mod USSR; leverede wolfram til Tyskland.
• Portugal: Salazars Estado Novo opretholdt den ældste alliance (med UK), men holdt sig neutral; tillod allieret brug af Azorer-baser (1943); eksporterede wolfram til begge sider.
• Schweiz: Våben neutralitet; mobiliserede 850.000 tropper; fungerede som finansiel hub, efterretningscenter og Røde Kors vært; kontroversielle guldtransaktioner med Reichsbank.
• Sverige: Neutral, men gjorde Zugeständelser: tillod tysk truppe-transit til Norge (1940–43), eksporterede jernmalm vital for tysk krigsmaskine; hjalp senere allierede (efterretning, træning af norske politi).
• Irland (Éire): Streng juridisk neutralitet (Emergency Powers Act); nægtede allierede marinebaser (Treaty Ports); men hemmeligt delte vejrdata, tillod allierede flyvetog overflyvning (Donegal Corridor), internere tyske men ikke allierede flyvebesætninger.

Andre: Vatikanstaten (neutral suveræn), Tyrkiet (neutral indtil feb 1945), Andorra, Liechtenstein, San Marino, Monaco (mikrostater).

Sand neutralitet var sjælden; de fleste balancerede overlevelse med økonomisk nødvendighed og geopolitisk pres.