Camillo di Cavour: Arkitekten bag Italiens enhed

Greve Camillo Benso di Cavour (1810–1861) var mesterinden bag den politiske og diplomatiske strategi, der forenede Italien under Huset Savoy.

1. Politisk modernisering (Piemont-Sardinien)

• Statsminister (1852–59, 1860–61).
• Fremme Statuto Albertino (1848-forfatning) som liberalt rammeværk.
• Sekulariserede staten: reduceret kirke magt, civiel ægteskab, trofrihed.
• Frihandels-traktater (Storbritannien, Frankrig, Belgien) – integrerede Piemont i europæisk økonomi.

2. Økonomisk transformation

• Jernbane-netværk udvidelse (Turin–Genova, Alpetunneler).
• Industrielt fremme: tekstiler, mekanik, bankvæsen (Crédit Mobilier).
• Moderniseret landbrug, dræning, kanaler.

3. Diplomatisk mestertyve: Anden italiensk uafhængighedskrig (1859)

• Hemmelig Plombières-aftale (1858) med Napoleon III: Frankrig hjælper Piemont mod Østrig for Nice/Savoy.
• Provokerede Østrig til at erklære krig.
• Fransk-piemontesiske sejre ved Magenta, Solferino → Østrig afstår Lombardei.

4. Orkestrering af enhed

• Understøttede Garibaldis Tusind-mands ekspedition (1860) – hemmeligt leverede våben, skibe.
• Piemontesiske hær invaderede Pave-staterne (Umbrien, Markerne) for at binde an til Garibaldi.
• Folkeafstemninger annekterede Toscana, Parma, Modena, Romagna, Syd.
• Marts 1861: Kongeriget Italien udråbt; Cavour første statsminister.

5. Vision afbrudt

Cavour døde 6. juni 1861 (malaria), 50 år gammel – netop da Italien var født. Venedig (1866) og Rom (1870) fuldførte hans design post mortem.

Cavour kombinerede realpolitik, liberal økonomi og nationalistisk vision – "hjernen" til Garibaldis "sværd" og Victor Emmanuels "krone."