Hvordan skiftede folkevandringen regering i Vesteuropa?

1. Invasion og erobring: De germanske folk, der vandrede ind i det vestlige Europa, erobrede ofte de lokale romerske eller keltiske befolkninger og etablerede nye kongeriger. For eksempel erobrede vestgoterne Spanien og Portugal, frankerne erobrede Gallien (nutidens Frankrig), og angelsakserne erobrede Storbritannien. Disse erobringer førte til etableringen af ​​nye politiske systemer, såsom det vestgotiske rige, det frankiske rige og kongeriget England.

2. Assimilering: I nogle tilfælde assimilerede de germanske folk, der vandrede ind i det vestlige Europa, sig gradvist ind i den lokale befolkning. Dette gjaldt især i områder, hvor de germanske folk var en minoritet, såsom i Italien og Gallien. I disse tilfælde overtog de germanske folk lokalbefolkningens sprog, skikke og love.

3. Akkulturering: I nogle tilfælde påvirkede de germanske folk, der migrerede til Vesteuropa, den lokale kultur og institutioner. Dette gjaldt især i områder, hvor de germanske folk var et flertal, såsom i Storbritannien og Skandinavien. I disse tilfælde indførte de germanske folk deres eget sprog, skikke og love, som havde en varig indflydelse på den lokale kultur.

4. Federalisme: I nogle tilfælde førte folkevandringen til dannelsen af ​​føderale stater. Dette gjaldt især i områder, hvor der var en blanding af forskellige etniske grupper, såsom i Schweiz og Holland. I disse tilfælde blev de forskellige etniske grupper enige om at leve sammen under en fælles regering, mens de stadig bevarede deres egne særskilte identiteter.

5. Decentralisering: I nogle tilfælde førte folkevandringen til decentralisering af regeringen. Dette gjaldt især i områder, hvor centralregeringen var svag eller ikke-eksisterende, såsom i Det Hellige Romerske Rige. I disse tilfælde havde lokale regeringer en stor grad af autonomi, og centralregeringen havde ringe kontrol over dem.