I 1500–1600-tallet var Spanien og England de to opkommande atlantiske sømagter — ens i ambition, forskellige i tro, låst i rivalitet.
| Spanien | England | |
|---|---|---|
| Religion | Katolsk (stats-påbudt) | Protestantisk (Anglikansk, så puritansk) |
| Kolonial-model | Erobring, encomienda, centraliseret | Bosætning, charter, selvstyre |
| Magt-culmination | 1500-tallet | 1700–1800-tallet |
| Imperial arv | Latinamerika (sprog, tro, lov) | Anglosfære (common law, parlament, engelsk) |
Deres rivalitet — Armada, kaperkrig, Caribiske krige, globale proxi-konflikter — formede den moderne atlantiske verden.
Oldtidens Græklands geografi pålagde betydelige ressourcebegrænsninger, der formede dets økonomi og historiske bane. Vigtigste mangler Dyrkningsjord: Bjergede terræn begrænsede jordbruksareal; kunne ikke fode store populationer udelukkende fra lokal korn. Vand: Sæsonbestemt nedbør, få årlige floder
Louvre (Musée du Louvre) i Paris, Frankrig, er verdens mest besøgte kunstmuseum. Oprindeligt en 12. århundredes borg, blev det til et kongeligt palads før det åbnede som offentligt museum i 1793. Nøgle-fakta Lokation: Rive Droite, 1. arrondissement, Paris. Samling: 380.000+ genstande; 35.000 udstil
Europæiske kolonisatorer mødte alvorlige forhindringer i Amerika: Sygdom (omvendt effekt): Mens europæere bragte kopper, mæslinger og influenza, der ødelagde urfolk (90%+ dødelighed i nogle områder), lidde de også under uvidende tropiske sygdomme (malaria, gul feber) som de ikke havde immunitet mod