Det gamle navn for Israels land: Kanaan

Det land, der svarer til det moderne Israel og Palæstina, var kendt i oldtiden som Kanaan. Dette navn fremgår i egyptiske tekster (c. 15. århundrede f.Kr.), Amarna-brevene og gennem hele den hebraiske bibel.

Kanaan: Geografi og folk

• Region: Ca. moderne Israel, Palæstina, Libanon, vestjordansk og sydvestlig Syrien.
• Indbyggere: Kanaanitter – en gruppe semitisktalende folk (amorreer, hettier, jebuseere, fønikere, osv.) organiseret i bystater (Jeriko, Hazor, Megiddo, Byblos, Tyrus, Sidon).
• Kultur: Avancerede bycentre, søfartshandel (fønikere), alfabetudvikling (Proto-Sinaitisk → Fønikisk → Græsk/Latinsk), polyteistisk religion (El, Baal, Asherah, Astarte).

Fra Kanaan til Israel

• Bibelsk fortælling: Patriarken Jakob omdøbes til Israel ("kæmper med Gud") efter en møde ved Penuel (1. Mos. 32). Hans efterkommere, "Israels børn," bosætter sig i Egypten, forlader den senere (Udgangen), og erobret/bosætter Kanaan (Josva/Dommerbogen).
• Arkæologi/Historie: Merneptah-stelen (c. 1208 f.Kr.) indeholder den tidligste ekstra-bibelske nævnelse af "Israel" som et folk i Kanaan. Israels kongerige (nord) og Juda (syd) opstår c. 1000–900 f.Kr.
• Romersk tid: Efter Bar Kokhba-opstand (135 e.Kr.) omdøber romerne provinsen til Syria Palaestina for at slette jødiske bånd. "Palæstina" stammer fra "Filistia" (kyst-filistæere).

Opsummering

Kanaan er det gamle geografiske/etniske betegnelse. Israel opstår som navnet på patriark Jakob, så hans efterkommere, så det nordlige kongerige, og endelig den moderne stat (1948). Termerne overlapper, men repræsenterer distinkte historiske, teologiske og politiske lag.