Hvad ændrede Mexico mest: Uafhængighedskrigen eller Revolutionen?

Begge var transformative, men Mexicos Uafhængighedskrig (1810–1821) skabte nationen; Mexicansk Revolution (1910–1920) omdefinerede den. Historikere debatterer, men Uafhængighed vinder som den fundamentale brud.

Uafhængighedskrigen (1810–1821): Fødslen

Strukturelle ændringer

• Afsluttede 300-årig kolonialherredømme — Ny Spanien → Mexicansk Kejserdømme → Republik
• Suverænitet: International juridisk personlighed; traktater, grænser, diplomati
• National identitet: "Mexicano" erstattede "novohispano"; fælles kamp smedet enhed på tværs af kaster
• Jordfordeling: Spanske gods (haciendas) opbrudt — ufuldendt, men presedens sat
• Økonomisk reorientering: Handel åbnet ud over Spanien; sølv, cochenille, landbrug til verdensmarkeder
• Institutioner: 1824-forfatning (føderal republik), Kongres, Højesteret, statsregeringer

Mexicansk Revolution (1910–1920): Omdefinitionen

Strukturelle ændringer

• 1917-forfatning: Verdens første sociale forfatning — Art. 27 (jordreform, underjordiske rettigheder), Art. 123 (arbejdsrettigheder), Art. 3 (sekulær uddannelse), Art. 130 (kirke-stat)
• Jordreform: Ejido-system — 50%+ dyrkningsjord fordelingen ved 1940
• Arbejdsrettigheder: 8-timers dag, minimumsløn, fagforeninger, strejkeret, overskudsdeling
• Olie-nationalisering (1938): Art. 27-base — PEMEX skabt
• Politisk system: PNR → PRM → PRI (1929–2000) — korporatist stabilitet
• Uddannelse/sundhed: Land-skoler, offentlige sundhedskampagner, indigenismo

Sammenlignende vurdering

Konsensus

Uafhængighed skabte beholderen; Revolution fyldte den med social substans. Uden Uafhængighed, intet Mexico at revolutionere. Uden Revolution ville Mexico måske være forblevet oligarkisk. De fleste mexicanske historikere rangerer Uafhængighed som mere fundamental; Revolution som mere transformativ for dagliglivet.