Republikken Texas: Den ensomme stjerne republik (1836–1845)

Republikken Texas eksisterede som en suveræn nation i **9 år, 11 måneder** – fra Uafhængighedserklæringen (2. marts 1836) til US-annexion (29. december 1845; statskab 19. februar 1846).

Oprindelse: Revolution (1835–36)

Anglo-amerikanske bosættere (*Texianer*) og *Tejanos* (mexikanske texanere) opstod imod centralistiske politikker fra Antonio López de Santa Anna: ophævelse af 1824-forfatning, afskaffelse af statslovgivende forsamlinger, toldpålag, slaveri-begrænsninger (Mexico afskaffede slaveri 1829; Texas fik midlertidig undtagelse). Nøglekampe: Gonzales (okt 1835), Alamo (mar 1836), Goliad (mar 1836), San Jacinto (21. apr 1836 – afgørende 18-minutters sejr).

Statsbygning

• Forfatning (1836): Modelleret på USA – præsident, tokammer-parlament, højestret, slaveri beskyttet.
• Præsidenter: Sam Houston (1836–38, 1841–44), Mirabeau Lamar (1838–41), Anson Jones (1844–46).
• Diplomati: Anerkendt af USA, Frankrig, UK, Holland, Belgien, Yucatán. Ingen mexikansk anerkendelse.
• Økonomi: Bomuld, kvæg, salg af jord. Kronisk gæld ($10M+); papirmoney ("redbacks") hyperinfleret.
• Befolkning (1846): ~100.000 (angloer, tejanoer, enslavede afrikanere, tysker, tjekkere, Comanche/Kiowa/Arapaho uden for bosættelser).

Udfordringer

• Mexikanske raid (Vásquez, Woll 1842).
• Comanche/Kiowa-krige på grænsen.
• Gæld, valuta-kollaps, fraktionel politik (Houston vs. Lamar).
• Slaveri: Annexion forsinket af US sektionsbalance (fri vs. slavestater).

Annexion

Tyler/Texas-traktat fejlede Senaten (1844). Polk valgt på annexion-platform (1844). Fælles resolution godkendt af Kongressen (1845). Texas-vælgere godkendte (okt 1845). Statskab: 29. dec 1845.

Den ensomme stjerne-flag blev statsflaget – eneste tidligere republiks flag at flyve over en US statskapitol.