José de San Martíns idealer: Frihed, enhed & retfærdighed for Sydamerika

José de San Martín (1778–1850) — "Befrieren af Argentina, Chile og Peru" — kæmpede ikke bare for uafhængighed, men for en vision om, hvad de befriede nationer skulle blive. Fire søjler definerede hans politiske filosofi.

1. Kontinental uafhængighed — Ikke bare lokal

San Martín så spansk herredømme som et kontinentalt system der krævede kontinental demontage. Hans strategi: Argentina (base) → Chile (flanke) → Peru (midten af virkerig-magt). Han nægtede at stoppe ved nationale grænser. "Amerikas frihed er alle amerikaners værk."

2. Enhed & samarbejde blandt suveræne republikaner

Han frygtede fragmentering — caudillos, regionalisme, udenrig manipulation. Påstod:

• Pan-amerikanske kongresser (forløber til 1826 Panama-kongres)
• Gensidige forsvarspakter
• Fælles institutioner (valuta, handel, flåde)
• Hans 1822 Guayaquil-møde med Bolívar: uenig om monarki vs. republikk, enig om enheds-nødvendighed

3. Liberalt konstitutionelt republikanisme

• Skrevne konstitutioner, magtfordeling, retsstat
• Individuelle rettigheder: ejendom, tale, retssikkerhed
• Ophævelse af adels-titler, arveforpligtelser (mayorazgos)
• Implementeret i Mendoza (1814–17): offentlig uddannelse, irrigation, milits, retfærdige skatter — "friheds-laboratorium"
• Chile (1818): Konstitution 1818 (autoriter men republikansk); Peru (1821): Protektorat med liberale dekreter

4. Social & Økonomisk Retfærdighed — Radikalt for sin tid

• Slaveri-afskaffelse: Fritlod egne slaver (1812); pressede Chile-kongres til at afskaffe (1823 — 30 år før USA)
• Urbefolknings-rettigheder: Mapuche-alliancer i Chile; fordømte encomienda-rester; påstod jordadgang
• Arbejde: Modstod mita/tvunget arbejde; støtte retfærdige lønninger til gauchos/arbejdere
• Uddannelse: Universel, sekulær, praktisk — "uddannelse er eneste måde at forhindre tyranni på"
• Kvinder: Støttede kvindelig uddannelse (sjældent); korrespondere med Manuela Sáenz, Juana Azurduy

Guayaquil-øjeblikket (1822)

San Martín mødte Bolívar. To befriere, én kontinent. San Martín tilbød at tjene under Bolívar; Bolívar afviste. San Martín trak sig — lod Peru til Bolívar, trådte til Europa. Han valgte enhed over ego.

Arv

• Statuetter i hver hovedstad han befriede
• Order of the Liberator General San Martín (Argentinas højeste)
• Hans sværd: "Til sejrherren ved Ayacucho" — testamentsbestemt til Bolívar
• Argentinsk nationalhymne: "Sean eternos los laureles / que supimos conseguir" — lorbeerer vi vandt, sammen

San Martín døde i eksil (Boulogne-sur-Mer, 1850). Hans sterblicher overreste returnerede 1880. Han ønskede en kontinent af frie, lige, samarbejdende republikaner. To århundreder senere fortsætter arbejdet.