Hvorfor Hvide Hav hedder "Hav" (Selv om det er en bugt)

Hvide Hav (Beloye More) er et marginalhav af Arktisk Ocean på Russlands nordvestkyst – teknisk set en bugt (dybt indskåret, afgrænset af land på tre sider: Kola-halvøen, Kanin-halvøen, fastland). Men "hav" sad fast af årsager:

1. Historisk brug: Pomorer (russiske nedboere) kaldte det Studoynoye More ("Koldt Hav") eller Beloye More ("Hvide Hav") i 1500-tallet. "Hav" antydede sejlbar, saltvand, forbundet til ocean – i modsætning til søer.
2. Sæsonvis is-dækning: 6–7 måneder/år frosset hvidt. "Hvid" = is-udseende. Navnet beskrev vintertilstanden, ikke vandfarven.
3. International ret: UNCLOS behandler det som et hav (indre vande baseline på tværs af mundingen). "Bugt" har ingen distinct juridisk status.
4. Hydrologi: Tidevands-påvirket (op til 2 m), salinitet 24–30 psu (lavere end ocean pga. flod-tilførsel: Northern Dvina, Mezen, Onega), distinkt cirkulation. Opfører sig som et hav.
5. Økonomisk vægt: Store havne (Arkhangelsk, Severodvinsk, Belomorsk), flådebaser (Nordflåden), fiskeri, skibsfart (Hvide Hav–Baltic-kanal). "Hav" giver strategisk tyngde.

Konklusion: Geomorfologisk en bugt. Historisk, juridisk og funktionsmæssigt et hav. Navne overlever ofte præcise definitioner.