Santorins strande er en geologisk galleri – hver farve fortæller en vulkanisk historie. Øens eksplosive fortid (minoisk udbrud, 1600 f.Kr.) skabte et farvepalette, der findes ingen steder andre i Ægæerhavet.
Oprindelse: Basalt-lava-fragmenter – hurtigt afkølet, jern-magnesium-rige, mørke.
Oprindelse: Jern-rige vulkaniske aflejringer oxideret til hematit/limonit.
Oprindelse: Meget kiselsyride (ryolitisk) bims og aske – lysefarvede, lavtætte vulkanisk glas.
Santorins strande er ikke til klassiske "hvide sand turkis vand" kort – de er til at vidne geologi, du kan røre, i farver, ingen palet maler efter.
Üppige lag af grønt Kronetræer Sitka-gran Douglas-fyr Vestlig rød ceder Vestlig hemlok Stillehavs-sølvgran Stor gran Ædelgran Kyst-redwood (sydlig rækkevidde) Busklag Salal Oregon vinbær Rød & blå blåbær Sitka-el Rød hyben Urt-underplantning Sverd-favn, øgle-favn, mariæ-favn, hjort-favn Lilje,
Nej. Bab el-Mandeb-strædet er ikke ved Persisk Golfs udløb. Det er to distinkte, strategisk vitale stræde i modsatte ender af Det Arabiske Halvø. Bab el-Mandeb-strædet (Tårenes Port) Placering: Mellem Jemen (Arabiske Halvø) og Djibouti/Eritrea (Afrika-hornet). Forbinder: Røde Hav (nord) til Aden-b
Østlig Middelhav var ikke en primær handelszone i Indisk Ocean-bassinet. Kerne-zonerne var Persisk Bugt, Røde Hav, Østafrikansk kyst, Arabisk Hav, Bengal-bugt, Sydkinesisk Hav, og kysterne af Indien og Sydøstasien. Østlig Middelhav forbundt via overlands- og Røde Hav-ruter, men var et distinkt Midde