Hvorfor New England-bosættere blev: Frihed, mulighed, fællesskab

Kernemotivationer for at blive

1. Religios frihed (Fundamental)

Puritanere, pilgrimme, baptister, kvækere flygtede engelsk forfølgelse. Kolonier = "by på bjerg" (Winthrop) — selvstændige religiøse fællesskaber. At forlade betydde at vende til konformitet eller værre.

2. Økonomisk mulighed

• Jordadgang: 50-100 acre familie-gærde opnåelige — umuligt i England (førstefødselsret, indhegnelse).
• Arbejdskraft-mangel = høje lønninger: Håndværkere, sømænd, handlere tjente mere end engelske modstykker.
• Ressource-udnyttelse: Træ, fisk, pels, skibsbygning — eksport-overskud.

3. Politisk selvstyre

• By-møder, valgte forsamlinger, lokale retter — direkte deltagelse ukendt i England.
• Charter-rettigheder (Massachusetts Bay, Connecticut, Rhode Island) — kontraktuelt selvstyre.
• Modstand mod Dominion of New England (1686-89) beviste engagement.

4. Fællesskabssammenhæng

• By-centreret liv: mødehus = kirke + borgerligt center.
• Gensidig hjælp: lade-rejsning, milits, fattighjælp, skole.
• Fælles pagts-teologi (puritanere) eller kongregationalistisk polity — bindende social kontrakt.

5. Hæftning til sted

• Generationsrødder — "vores fædres graver."
• Landskabs-kendskab: sæsoner, kyster, skove, floder.
• Identitet som "nyengelsk" — distinkt fra gammel England.

Modstridende presser

Nogle forlod: mislykkede bønder, religiøse afvigere (Roger Williams → RI, Anne Hutchinson → RI/NY), jord-sultne unge (vestligt til NY, OH, VT). Men netto-bevarelse byggede en vedvarende regional kultur.