Hvordan New England-byer blev bosat: Tre koloniale modeller

1. Puritanske/kongregationalistiske byer (Massachusetts, Connecticut, New Haven)

• Oprindelse: Religiøse afvigere (puritanere) — Great Migration (1630-1642), ~20.000 mennesker.
• Ideal: "Hellig fællesskab" — pagts-fællesskab styret af Guds lov.
• Layout: Kernet landsby: mødehus (kirke/rådhus) på fælles, hus-lotte radiere, strip-marker udover.
• Styreform: By-møde (frie mænd stemmer), udvælgere (udførende), fogeder, skriver. Flertal-styre.
• Økonomi: Selvforsyning + overskudshandel. Fiskeri, træ, skibsbygning, kysthandel.
• Social kontrol: Kirke-medlemskab = frihed (initialt). Tithing, sabbat-love, moral-regulering.

2. Proprietære kolonier (Maine, New Hampshire — initialt; også Maryland, Pennsylvania udenfor NE)

• Oprindelse: Kongelig charter til proprietær (Gorges, Mason, Baltimore, Penn).
• Kontrol: Proprietær = kvasi-feudal herre: love, retter, jord-tilskud, embedsmænd.
• Bosættelse: Planlagte byer ( sjældent opnået), jord-salg/tilskud for at tiltrække bosættere.
• New Hampshire: Mason/Gorges-tilskud → kongelig provins 1679. Maine: Massachusetts absorberet 1650'erne.

3. Kongelige kolonier (Massachusetts post-1691, New Hampshire, senere andre)

• Oprindelse: Kronen overtager direkte kontrol (ophævede charter, nyt charter).
• Guvernør: Kongelig udnævnt — veto-magt, befaler milits, udnævner råd/dommere.
• Forsamling: Valgt lavkammer (ejendoms-valgret) — magt over lommebogen.
• Bosættelse: Grupper organiseret/finansieret af krone eller spekulanter. Mere diverse (ikke-puritanske).

Fælles tråde

• By som fundamentale enhed (vs. sydlig county/plantage).
• Jord fordelt til familier, ikke aristokrater.
• Milits-pligt universel.
• Uddannelse værdsat (især puritanske byer).

Rhode Island & Connecticut undtagelser

RI: Grundlagt af landsforviste (Williams, Hutchinson) — religios frihed, ingen statskirke. CT: Hookers menighed → Fundamental Orders (1639) — skriftlig forfatning, bredere valgret.