Japanske skriftsystemer forklares: Kanji, Hiragana, Katakana & Romaji

Japansk bruger ikke et alfabet — det ansætter fire skrifter simultant, hver med en distinkt rolle. At mestre deres genspillet er nøglen til geletterethed.

1. Kanji (漢字) — Logografisk kerne

~2.136 jōyō (dagligt brug) tegn; ~50.000 eksisterer historisk. Hvert repræsenterer en betydning + en eller flere udtale:

• On'yomi (sino-japansk): f.eks. 水 = sui
• Kun'yomi (indfødt japansk): f.eks. 水 = mizu

Brugt til: substantiver, udsagnsord/tilføjelsesord-stammer, navne, sammensatte ord. Eksempel: 食べる (taberu) = "at spise" — 食 er kanji (spise), べる er hiragana (udsagnsord-ending).

2. Hiragana (ひらがな) — Fonetisk syllabar

46 grundtegn + diacritika (dakuten/handakuten) + kombinationer = ~104 forskellige sylletter. Hvert = 1 mora (slag).

Brugt til: grammatiske partikler (wa, ga, o, ni), udsagnsord/tilføjelsesord-ender, ord uden kanji, børnebøger, furigana (læsehjælp). Bøjet, flydende stil.

3. Katakana (カタカナ) — Fonetisk syllabar #2

Samme 46 lyde, kantet stil. Brugt til:

• Fremmede lånord (kōhī コーヒー = kaffe)
• Videnskabelige/tekniske termer
• Onomatopoetika (wan-wan ワンワン = gøj)
• Vægt (som kursiv)
• Virksomhedsnavne, mærkenavne

4. Rōmaji (ローマ字) — Romanisering

Latinsk alfabet-repræsentation. Ikke et japansk skriftsystem. Brugt til: input-metoder (IME), international skiltning, begynder-lærebøger, akronymer (JR, NHK). Flere systemer findes (Hepburn, Kunrei-shiki, Nihon-shiki); Hepburn er internationalt standard.

Hvordan de virker sammen

Eksempel sætning: 私はコーヒーを飲みます。
私 (kanji: jeg) は (hiragana: emne-marker) コーヒー (katakana: kaffe) を (hiragana: objekt-marker) 飲 (kanji: drik) みます (hiragana: høflig udsagnsord-ending).

Geletterethed kræver ~2.000 kanji + begge syllabarer. Japanske børn lærer hiragana → katakana → kanji over 9 år med obligatorisk uddannelse.