Havet bevarer livsformer så unusual, at de virker fabrikeret. Fra fisk, der strider mod reproduktive normer, til dybhavsrovdyr med alien-anatomi, viser disse fire skabninger evolutionens vildeste marine eksperimenter.
Søheste (Hippocampus spp.) knuser vertebrate reproduktive konventioner. Haner besidder en specialiseret gyngpose, hvor hunner deponerer æg under udviklede parringsdanser. Hanen befrukter og ruginier æg i 2-4 uger, leverer ilt, næring og immunbeskyttelse—effektivt oplever graviditet. Han gennemgår derefter fødselskontraktioner for at frigive fuldt formede miniature søheste. Deres grep-svanser forankrer dem til tang og koral, mens uafhængigt bevægelige øjne scannet efter småkrustaceer. Uden mave spiser de næsten konstant, sugere føde gennem rørsnude.
Hverken mantis eller reje, pakker disse stomatopoder dyderigets mest kraftfulde spark. Deres raptoriale kloer accelererer med 10.000g—sammenligneligt med en .22 kaliber kugle—genererer kavitationsbobler, der kollapser med varme, der overstiger solens overflade og en sekundær chokbølge. Bytte (krabber, muslinger, fisk) betæbes eller lemmes øjeblikkeligt. Deres øjne indeholder 12-16 fotoreceptortyper (mennesker har tre), detekterer polariseret lys, ultraviolett og farvespektre, vi ikke kan forestille os. Livfarvede røde, grønne og blå signalerer giftighed og individuel identitet.
Mitsukurina owstoni bevofer dybder på 300-1.300 meter, sjældent mødt af mennesker. Dens mest gripende træk: en fremragende, fladt snude prydet med elektro-sensitive porer, der detekterer byttes svage elektriske felter. Når bytte nærmer sig, udvider kæben fremad på elastiske ligamenter—udstødende næsten snudens længde—for at snappe offer op. Lyserød-hvid fra synlige blodårer under gennemsigtig hud, med negle-lignende tænder i slanke kæber, ligner skabninger fra science fiction. Dens slægtlinje går 125 millioner år tilbage, givende "levende fossil" status.
I det lyse-løse afgrund, lader hun-anglerfish (Ceratias spp.) en bioluminescens lokke—en modificeret rygradstråle, der værter symbiotiske bakterier—hænge fra deres massive hoveder. Nysgerrig bytte nærmer sig den lyste bid, kun til at blive slugt af kæber, der udvider sig til at svelge bytte større end anglerfish'en selv. Haner er små parasitheder: født uden lokker, lokaliserer de hunner ved duft, bider fast på deres legemer og smelter permanent—deres blodbaner smelter sammen, øjne og organer atrofierer indtil kun testis forbliver. En enkelt hun kan værte flere haner, sikre øjeblikkelig befrugtning, når hun gyder.
Disse skabninger minder os om, at Jordens have— stadig 80% udforsket—rummer evolutionære løsninger langt stranger end fiction.
Hvordan floder transporterer bjergvand til Stillehavet Floder bærer vand fra bjerge til Stillehavet, men ikke regnvand alene. Kilder inkluderer smeltet sne, gletschere og grundvand. Processen: Opfanger: Bjergkæder skaber opfanger; nedbør flyder ned ad halde i bække. Sidearme: Små bække samles til s
Nej. Ohio-floden løber ind i Mississippi-floden, som mundinger i Mexikansk Golf. Great Lakes forbinder til Atlanterhavet via St. Lawrence-floden og Great Lakes–St. Lawrence Seaway. Der findes ingen befarbar vandforbindelse mellem Ohio-floden og Great Lakes.
**Hav-attrition** (kysterosion) er den **geomorfologiske proces**, hvorved bølger, tidevand og strømme gradvist afsliter, transporterer og omfordeler kystmateriale. Det er havets tålmodige, magtfulde redigering af landets kant — former klipper, strande, barrierer og estuarier over tidsrum fra storme
