Et vandløbsområde (også kaldet afvandingsområde eller opfangsområde) er den samlede landareal, der drænes af en flod og alle dens sidearme. Hvert eneste dråbe nedbør, der falder inden for denne grænse, ender ud i hovedflodkanalen (medmindre det fordamper eller transpireres).
Floden er et spejl af sit bassin. Jordbrug inden for bassinet bestemmer direkte vandkvalitet og -mængde:
Effektiv flodbevarelse kræver Integreret Vandressourceforvaltning (IWRM) på bassin-niveau – koordinering af jordbrug, forureningskontrol, vandfordeling og økosystembeskyttelse på tværs af politiske grænser.
Teknisk set er det ikke et hav – det er en endorheisk sø (intet udløb) i Californias Colorado-ørken. Navnet fastned, fordi tidlige 1900-tals promotorer og bosættere, imponeret af dens store størrelse (~900 km²) og høje salinitet (saltigere end Stillehavet), markedsførte det som et indlands hav for a
Floder er dynamiske, flydende vandlegemer. Deres konstante strøm, varierende dybde, skiftende bundsubstrat og periodiske oversvømmelser gør det umuligt for rodede planter at etablere sig og vokse direkte i flodkanalen. Landbrug sker på oversvømmelsesplaner, deltaer og vandingsterren grænselande til
Vandkraft – Vandhjul drev maskiner før damp/elektricitet. Transport – Floder flyttede råvarer ind og færdige varer ud. Ressource-adgang – Træ til bygning/fat; ferskvand til behandling. Klima – Kølig, fugtig luft bevarede mel-kvalitet. Floder var livlinien for tidlig industrielt møllevirksomhed i P
