Absolut ikke. Havvand indeholder ~3,5% salt (35 g/L). Menneskelige nyrer kan kun producere urin op til ~2% salt. At drikke havvand tvinger kroppen til at udskille mere vand end indtaget for at eliminere saltbelastningen → netto dehydrering.
Moderne RO-membraner (SWRO) producerer drikkevand ved ~3–4 kWh/m³. Skibsmonterede og kyst-anlæg bygger på dette – ikke menneskelig fysiologi.
Konklusion: havvand er en giftstof for mennesker. Prøv det ikke.
Tidevand — den daglige stigning og fald af havvand drevet af måne/sol-tyngdekraft — er fundamentalt for kystliv, handel og videnskab. At forstå det er essentielt for: Navigation & søsikkerhed: Kanal-dybder, bro-frigange, dok-vinduer, strøm-forudsigelse. Fejl = grundstødning, kollision. Kyst-økosyst
Under den victorianske æra (1837–1901) var kanaler det britiske industris blodbaner, der muliggjorde bevægelse af kul, jern, bomuld og varer i skala og hastighed, veje ikke kunne matche. 1. Effektiv bulk-transport En hestetrukket barge flyttede 30–50 ton – 10x en vogn – på en glat, hele-års vandvej.
Fuldført i 1825, Erie-kanalen (363 miles, Albany til Buffalo) forbundt de store søer med Atlanterhavet via Hudson-floden. Dens effekter: Økonomisk eksplosion – Fragt-omkostninger faldt 90%; NYC blev landets førende havn; Midwest-gårde nåede globale markeder. Vestlig bosættelse – Udvandrere red pakk
