Hvad Taíno-folket byggede: Arkitektur, infrastruktur og håndværk

De **Taíno** (arawakisk folk på De Store Antiller og Bahamas) var avancerede byggemestre og ingeniører:

1. Landsbyer (yucayeques): Organiseret omkring central plads (batey). Cacique's (høvding) store caney (rektangulær) og bohíos (cirkulære) til familier. 100'ers–1000'ers indbyggere.
2. Bohíos (huse): Stolpe-og-bjelke, tagtaget palmetag, vift/daub eller palmevægge. Runde (familie) eller rektangulære (cacique). Hævede gulve, ventilation. Orkan-modstandsdygtige.
3. Ceremonielle centre: Pladser med stenindfassede baner, cemi (guddom) skrine, processionsveje. Astronomiske justeringer.
4. Bateyes (boldbaner): Rektangulære, stenindfassede. **Batey** spil (gummibold, hofte/albue) – ritual, sport, konfliktløsning. Unikt for Caribien.
5. Kanoer (canoa): Udhugget (enkelt stamme: ceder, mahogni). Op til 150 personer. Ø-hopp, fiske, handel. Columbus undrede sig.
6. Stenarbejde: Petroglyffer (spiraler, ansigter), monolitter, celter, økser, mørtel/stamp. Ingen stor murerkunst-arkitektur.
7. Landbrug: Conucos (hævede marker) til yuca/manioc (hovednæringsmiddel), majs, bønner, squash, sød kartoffel, jordnødder, tobak, bomuld. Vanding, dræning.
8. Fiskeri-teknologi: Vær, fælder, net, krog, remora (sugfisk) binding, gift (barbasco).
9. Keramik: Tynde vægge, flerfarvet (hvid/rød/sort), zoomorfe/antropomorphe adornos. Saladoid → Ostionoid stilarter.
10. Smykker: Guld (guanín), kobber, skæl (Strombus, Spondylus), stenperler. Anhængere, øresmykker, næsepropper. Status/ritual.

Taíno-ingeniørkunst balancerede orkan-modstand, tropisk ventilation og social samhold. Deres arv lever videre i Caribisk vokabular (canoa, hamaca, barbacoa, huracán, tabaco, batey) og gener.