William Miller: Milleritisk grundlægger og abolitionsist

Ja, William Miller (1782-1849) var uudtvideligt imod slaveri. Hans abolitionsisme var rodfæstet i hans baptistiske tro og bibelske bokstavelighed — den samme hermeneutik, der drev hans profetiske beregninger.

Religiøs grundlag

Miller tolkte Skriften som at lære universel menneskeværd: "Gud har gjort af ét blod alle folk af mennesker" (Apg. 17:26). Han så slaveri som "menneskerøveri" (2. Mos. 21:16, 1. Tim. 1:10) — et livsstraffefordømmeligt forbrydelse under bibelsk lov. Hans præmillennialisme (Kristi retur for at fastsætte retfærdighed) forstærkede abolitionsisme: en retfærdig Gud ville ikke udskyde dom over et slaveholdende land.

Offentlig interesseværn

• Prædiken: Regelmæssige anti-slaveri-prædikener fra baptistiske prædikestole (VT, NY) — kontroversielle, forårsagede kirkeskisme
• Skriftlighed: Artikler i Vermont Telegraph, Signs of the Times (milleritisk avis), abolitionsistiske pamfletter
• Organisering: Vermont Anti-Slavery Society (1834), lokale afdelinger
• Politisk: Støttede Liberty Party (Birney 1840, 1844), modstod Texas-annektion (slaveterritorie-udvidelse)

Milleritisk bevægelse & abolitionsisme

Milleritbevægelsen (50.000-100.000 anhang, 1830'erne-1844) overlapper betydeligt med abolitionsisme:

• Mange milleritter var aktive abolitionsister (Joshua V. Himes, Charles Fitch, Apollos Hale)
• Milleritiske aviser offentliggjorde abolitionsistisk indhold side om side med profeti
• Lejrmøder havde anti-slaveri-talere
• Efter "Store Skuffelse" (22. okt. 1844): mange milleritter kanalerede energi til abolitionsisme, kvinders rettigheder, afholdenhed

Distinktiv stilling

I modsætning til nogle samtidige afviste Miller:

• Kolonisering (ACS): At sende frigjorte sorte til Afrika — kaldte det "fordom skjult som velvilje"
• Gradualisme: Krævede øjeblikkelig frigivelse
• Kompromis: Modstod Fugitive Slave Act (1850), Kansas-Nebraska Act (1854)

Arv

Miller døde 1849 — før borgerkrigen. Men hans bevægelse såede syvendedags-adventister (stærke abolitionsister), og hans bibelske argumentation påvirkede politiske abolitionsister. Frederick Douglass noterede milleritisk sympati. Moderne adventister henviser til Millers abolitionsisme som doktrinær kontinuitet.

William Miller eksemplificerer, hvordan eskatologisk overbevisning kan driv social retfærdighed — den samme "bokstavelige læsning", der forudsagde Kristi retur, fordømte også menneskelig kyskhed.