Glasnost: Indført af Michail Gorbatjov i 1985

Michail Gorbatjov, Generalsekretær for Sovjetunionens Kommunistiske Parti (1985–1991), indførte glasnost ("åbenhed", "gennemsigtighed") som en kerne-reformpolitik i 1985–1986, sammen med perestrojka ("omstrukturering").

Hvad glasnost indebar

• Pressefrihed: Afslappet censur; tidligere forbudte emner (Stalins forbrydelser, Tsjernobyl, afghansk krig, korruption, nationalisme) åbent diskuteret.
• Litterær/kunstnerisk frihed: Publikation af Solzjenitsyn, Grossman, Achmatova; avantgarde-teater, film.
• Historisk genovervejelse: Officiel genvurdering af Stalin, rensing, Molotov-Ribbentrop-pagt, Katyn-massakren.
• Politisk pluralisme (begrænset): Uformelle grupper, folkefronter, konkurrerende valg (1989 Folkets Deputat-kongres).
• Reduceret hemmelighold: Arkiver åbnet; udlandsrejser lettere; stød af udenlandske udsendelser stoppet.

Motivationer

• Mobilisere offentlig støtte til perestrojka (økonomisk reform) ved at afsløre systemfejl.
• Bekæmpe korruption og stagnation gennem gennemsigtighed.
• Modernisere USSR for at konkurrere med Vesten.

Uønskede konsekvenser

• Udløste nationalistiske bevægelser (Baltikum, Kaukasus, Ukraine).
• Undergravede Kommunistisk Partis legitimitet (historie afsløret).
• Stærkede reformere (Jeltsin) og hardlinere (1991 kuprister).
• Bidrog til USSRs opløsning (1991).

Arv

Glasnost var revolutionær i et system bygget på hemmelighold. Det forårsagede ikke kollaps alene – men gjorde det muligt ved at bryde informationsmonopolet. Gorbatjov vandt Nobels Fredspris (1990); døde 2022.