Sprog talt i Jerusalem i Jesu tid

Aramæisk: Det daglige sprog

Det primære sprog for Jerusalems jødiske befolkning i 1. århundrede e.Kr. var Aramæisk — lingua franca for Mellemøsten. Det blev brugt i dagligliv, religiøs studium, handel, og sandsynligvis af Jesus og hans disciple.

Andre sprog i brug

  • Hebraisk: Liturgisk og videnskabeligt sprog; stadig forstået af religiøse éliter.
  • Græsk: Administrativt og handels-sprog for det østlige Romerrige; talt af embedsmænd, handlere, helleniserede jøder.
  • Latin: Officielt sprog for romersk administration/hær; mindre almindeligt i almen befolkning.

Flertals-sproglighed var normen i dette krydset af rige, religion og handel.

Sprog til rejsen
  • Betydning af det bengalske navn "Papia"

    Blomst – fra sanskrit puṣpa; antyder skønhed og delikatesse. Papegøje – fra papīya; antyder prægtighed eller leg synd. Ren – fra pāpīya; antyder uskyld, godhed. Sød – fra madhurī; betyder behagelig, venlig natur. Papia er et alsidigt, positivt navn i bengalsk kultur.

  • Betydninger af "Fufulu" på samoansk

    Fufulu er et vielse samisk adjektiv med relaterede sanser af tæthed, hårighed og intensitet: Håret / Hirsut: Beskriver mennesker (især mænd) med tyk kropshår (bryst, arme, ben) eller dyr med tung pels. Fluffy / Blødt: Som en bomuldskugle, peluchelegetøj eller ferskenskind. Tyk / Tæt: Tyk skov, tæt

Copyright Rejser © https://da.ynyoo.com