USAs økonomi i sent 1990'erne: Bølge, bobbel og rødder til i dag

Perioden 1996–2000 var ikke bare "gode tider" — det var et strukturelt vendepunkt. Her er hvad, der drove den sidste store pre-dotcom-eksansion, og hvor revnerne dukkede op.

1. Vækst, der følte som en ny normal

Reelt BNP gennemsnit ~4% årligt (1996–2000). Ikke et sukker-high — produktiviteten steg 2,5%+ årligt (vs. 1,4% i 1973–95). Virksomhedsinvestering i IT hardware/software fordoblet andel af BNP. "New Economy"-narrativet havde data bag sig.

2. Arbejdsmarkedets tæthed uset i årtiers

Arbejdsløshed faldt fra 5,4% (jan 1996) til 3,9% (okt 2000) — laveste siden 1969. Lønvækst accelererede (reel timeløn +2,3%/år 1996–2000). Arbejdskraftdeltagelse topede 67,3% (jan 2000). Arbejdsgivere klagede over "kompetence-mangel" — en sætning ikke hørt siden 1960'erne.

3. Tech-boblen: Reel innovation, skumlende værdier

Netscape IPO (1995) tændte fyret. Ved 2000 ramte NASDAQ 5.048 (op 400% på 5 år). Reelle gevinster: e-mail, e-handel, ERP-systemer, fiberoptik, halvleder-skala. Fantom-gevinster: Pets.com, Webvan, 1.000+ IPO'er uden fortjeneste. Skelnen flydede, indtil den ikke længere gjorde det.

4. Inflations mysteriøse forsvinning

CPI gennemsnit 2,1% (1996–2000) trods tæt arbejdsmarked. Greenspans Fed fik kredit, men globalisering (Kina/WTO-tiltrædelse 2001), tech-drevet prisgennemsigtighed, og forankrede forventninger gjorde det tunge løft. Phillips-kurven "brød" — eller bare sov.

5. Produktivitet: Den stille helt

Ikke-landbrug produktivitetsvækst hoppede til 2,8% (1996–2000) fra 1,4% før. Walmarts forsyningskæde, Dells build-to-order, finansiel sekuritisering — IT udbredte sig udover teknologisektorer. Det var den ekte rigdomsskaber.

6. Globalisering går mainstream

NAFTA (1994), WTO (1995), asiatiske tigeres genopretning post-1997-krise. US eksport/BNP steg fra 10% til 12%. Kapitale strømme surgede. "Great moderation" i global volatilitet (indtil 1997) gjorde grænseoverskridende investering trygt.

7. Finansiel desregulering sidste omgang

Gramm-Leach-Bliley (1999) afskaffede Glass-Steagall. Commodity Futures Modernization Act (2000) skiltede derivater. Kapitalkrav slappede (Basel I → Basel II forhandlinger). Wall Streets balancer eksploderede — hævelser 30:1 hos store dealere ved 2007.

8. Kvalmen: marts 2000 og frem

NASDAQ topede 10. marts 2000. Ved okt 2002: -78%. Recession (mar–nov 2001) var mild, men jobløs genopretning varede til 2003. Boblen maskerede strukturelle skift: produktion udhullet (-3 mio. jobs 2000–2003), ulighed genoptog klatren, husholdningsgæld/BNP steg fra 70% til 98% ved 2007.

Sent 90'erne var ingen fata morgana — produktivitetsgevinster var reelle. Men den finansielle arkitektur bygget ovenpå dem, og den selvtilfredshed de avlede, satte scenen for 2008. Vi lever stadig i den bobles lange skygge.