Hvorfor Stor søer-skibe ikke kunne nå Atlanterhavet: Niagara-fald blokerede vejen

Niagara-fald – et 50 m (167 ft) fald på Niagara-floden mellem Lake Erie og Lake Ontario – skabte en upassérbar barriere mellem de Store Søer og Atlanterhavet.

To ingeniørmæssige løsninger

1. Welland-kanalen (Canada)

• Første åbnet 1829; nuværende (4.) version 1932.
• 43,4 km (27 mi), 8 sluser, løfter/sænker 99,5 m (326 ft).
• Omgår Niagara-fald helt; forbinder Lake Ontario til Lake Erie.
• Kapacitet: ~3.000 passager/år; max skib: 225,5 m × 23,8 m (Seawaymax).

2. St. Lawrence-søvejen (USA/Canada)

• Åbnet 1959; fælles forvaltning.
• 3.700 km (2.340 mi) fra Duluth, MN til Atlanterhavet.
• 15 sluser (7 på St. Lawrence-fl., 8 på Welland-kanalen).
• Samme Seawaymax-dimensioner.
• Sæson: ~marts–december (is lukker vinteren).

Før kanalerne

Portage omkring Niagara (Lewiston til Queenston) var eneste mulighed – langsomt, dyrt, begrænset kapacitet. Erie-kanalen (1825) forbund Hudson-floden til Lake Erie, men krævede stadig Lake Ontario-transit.

Modern realitet

Store Søer–Atlanterhav-skibsfart er rutine, men begrænset af sluse-størrelse, sæson og told. »Lakers« (sø-frakteskibe) er for store til Seaway-sluser; »Salties« (havgående) passer. Lastoverførsel i Montreal eller transload-terminaler.