Floder og søer i Pakistan: Indus-systemet og udover

Pakistans vandgeografi domineres af Indus-bassinet – et af verdens store flodsystemer – suppleret af betydelige naturlige og kunstige søer.

Indus-flodsystemet

• Indus-floden: 3.180 km total; Tibet-kilde (Senge Khabab), gennem Ladakh, Gilgit-Baltistan, Khyber Pakhtunkhwa, Punjab, Sindh → Arabisk Hav. Livlinje: 90% af Pakistans landbrug, stor vandkraft (Tarbela, Dasu, Diamer-Bhasha planlagt).
• Jhelum: Kashmir-kilde → Mangla-dam (1.150 MW) → Punjab-sletter → Chenab. Vital for Kashmir/Punjab-vanding.
• Chenab: Himachal-kilde → Punjab → møder Jhelum → Sutlej → Panjnad → Indus. Stor vandkraft (flere damme).
• Ravi: Himachal → Indien/Pakistan-grænse → Chenab. Omstridt vand (Indus Waters Treaty).
• Sutlej: Tibetansk (Langqên Zangbo) → Himachal → Punjab → Chenab. Bhakra-dam (Indien) regulerer strøm.

Indus Waters Treaty (1960): Indien: Ravi, Beas, Sutlej. Pakistan: Indus, Jhelum, Chenab. Verdensbanken mæglere. Overlevet krige; nu presset af klima/efterspørgsel.

Store søer & damme

• Lake Manchar (Sindh): Største naturlige ferskvands-sø (250 km² variabel). Indus-mæt. Fiskeri, trækfugle, forurening/salinitets-trusler.
• Keenjhar/Kalri Lake (Thatta): Karachis vandforsyning. Ramsar-sted.
• Haleji Lake: Vildtreservat, vandfugl-paradis.
• Tarbela Reservoir (KP): Verdens største jordfyld-dam (1976). 13,7 km³ kapacitet. 4.888 MW. Sedimentering reducerer levetid.
• Mangla Reservoir (AJK): 7,4 km³. 1.150 MW. Hævet 2011.
• Khanpur Dam (KP): Islamabad/Rawalpindi vandforsyning.
• Rawal Lake (Islamabad): Hovedstadens reservoir.
• Attabad Lake (Gilgit-Baltistan): 2010 jordskred-dam. Turisme-boom.
• Satpara, Sheosar, Rush, Kachura (GB): Højtliggende gletsjersøer.

Udfordringer

Gletsjer-smelt-acceleration, monsun-variabilitet, grundvands-overudnyttelse, sedimentering, forurening, transgrænse-spændinger, institutionel fragmentering. Vandmangel gloer: <1.000 m³/indbygger/år (pres-grænse).

Pakistans floder og søer er ikke ressourcer – de er landets eksistentielle infrastruktur.