Hvorfor verdens største tankere ikke kan passe gennem Suezkanalen

Suezkanalens dimensioner sætter hårde grænser for skibsstørrelse, hvilket udelukker de største tankere – VLCCs (Very Large Crude Carriers) og ULCCs (Ultra Large Crude Carriers) – fra direkte passage mellem Middelhavet og Røde Hav.

Suezkanalens størrelsesgrænser (Suezmax)

• Maksimal dybde: 20,1 m (66 ft)
• Maksimal bredde: 77,5 m (254 ft) — begrænset af narroweste kanalsektioner
• Maksimal længde: ~400 m (1.312 ft) — begrænset af konvojafstand og drejebassiner
• Maksimal fordrøjning: ~240.000 DWT (døvvägt tonnage)

Skibe inden for disse grænser kaldes Suezmax (typisk 120.000–200.000 DWT).

VLCCs og ULCCs: For store til Suez

• VLCCs: 200.000–320.000 DWT; dybde ~21–22 m; bredde ~50–60 m. Dybden overstiger 20,1 m grænsen.
• ULCCs: >320.000 DWT (op til 550.000 DWT); dybde >22 m; bredde >60 m. Overstiger både dybde- og breddegrænser.

Bemærkelsesværdige ikke-passerende giganter

• TI-klassen supertankere (TI Oceania, osv.): 441.000 DWT, dybde 24,5 m, bredde 68 m.
• Pioneering Spirit (tungt løftefartøj): Dybde 12 m (ballast), men bredde 124 m — bredde langt over grænsen.
• Blue Marlin (semi-submersibelt): Bredde 63 m, dybde op til 25 m (operativ).

Konsekvenser

Disse skibe skal sejle ~6.000 sjømil længere omkring Godthaab, hvilket tilføjer 10–14 dage og ~$300k–$500k i brændstofomkostninger pr. rejse. Dette former globale oliehandelsruter: Mellemøstens råolie til Europa bruger ofte Suezmax-skibte eller rørledning (SUMED) til Middelhavet, derefter VLCCs videre. Til Asien går VLCCs via Godthaab.

Fremtidige perspektiver

Yderligere fordybning/udvidelse er teknisk mulig, men astronomisk dyr og miljømæssigt forstyrrende. Suezmax-grænsen vil sandsynligvis bestå, og bekræfter Godthaabsrutens rolle for megaskibe.