De fleste store byer i USA og den udviklede verden har store rapid transit- eller light rail-systemer. Selvom nogle måske bruger de to termer udvekselbart, adskiller disse transportsystemer sig i flere hensigter. Rapid transit er hurtigere end light rail og kan transportere flere mennesker. Dog har de to også flere ligheder.
Både rapid transit- og light rail-systemer er drevet af elektricitet i en eller anden form. Skinesystemerne er indarbejdet i en bys el-net og drevet af store elektriske ledere, der løber langs sporene gennem hele systemet. Disse ledere kaldes "third rail" (tredje skine). Rapid transit- og light rail-systemer kan også bruge luftledninger, magnetisk levitation, monorail og fourth rail-teknologi til fremdrift.
En anden lighed mellem rapid transit og light rail er, at begge transportsystemer mest ofte finansieres og drives af den kommunale regering i det område, hvor systemet er belignet. Den offentlige transportmyndighed i den kommunale regering overvåger vedligeholdelse, daglige operationer og udvidelse af al offentlig transport. Skatteindtægter samt direkte passager-indtægter finansierer vedligeholdelse af offentlig transport samt eventuelle fremtidige projekter, som regeringen anser nødvendige.
Rapid transit og light rail deler også lignende design-strukturer. Både systemer består af skine-linjer, der rejser langs faste ruter til diverse stationer gennem byen. Forskellige linjer og stationer er normalt udpegede ved forskellige farver, navne og numre. Rapid transit- og light rail-linjer er konfigureret til at give passagerer i højt-trafik-områder af en by bekvem adgang til andre højt-trafik-områder. Rapid transit har en stor strukturel forskel fra light rail i den forstand, at rapid transit delvis eller helt kan være under jorden – i hvilket tilfælde det kaldes "subway"; light rail-systemer går aldrig under jorden.
Rapid transit- og light rail-systemer har lignende driftsmetoder. Både systemer er ofte stærkt automatiserede, men ikke fuldt automatiseret. Det betyder, at begge systemer drives af avancerede, stor-skala computersystemer, der regulerer togets tidspunkt og spor-styring, men også har mindst én menneskelig arbejder, der håndterer computersystemet. Hvert tog har ofte også en konduktør i fronten. Rapid transit- og light rail-systemer varierer i mængden af automatisering, hver vil incorporere; nogle er næsten fuldt kontrolleret af mennesker, og nogle har kun én person, der betjener et stort computersystem.
Busser er designet og produceret til en række offentlige og private formål, der strækker sig fra store gelenkbusser, der kan bære 200 eller flere passagerer, ned til små minibusser til lokal transport. Dog er de mest almindelige busser, man ser på vejen, dem, der kaldes konventionelle og transit-bus
Hurtig kollektivtrafik-systemer (Rapid Transit) kan transportere store grupper hurtigt og nemt rundt i byer. Disse systemer er konventionelt skinebaseret, men en ny innovation, Bus Rapid Transit (BRT), er dukkert op. Et effektivt hurtigt kollektivtrafik-system værdsættes for omkostningsreduktion, tr
Per april 2011 er letbanesystemer i drift i hele USA. San Jose, Calif., og Buffalo, N.Y., er blot to af landets byområder, der har inkluderet denne type massetransport i deres infrastruktur. Listen omfatter også Charlotte, N.C., Denver, Dallas, Newark, N.J., og San Diego. Flere systemer er under byg
