Forskellene mellem de engelske og koreanske Sprog

English er en af ​​de mest talte sprog i verden , sammen med mandarin kinesisk og hindi, og er den mest almindelige andetsprog . Korean er et sprog, der tales af omkring 80 millioner mennesker i Syd-og Nordkorea . Disse sprog har et par ting til fælles , men de adskiller sig mere , end de ligner hinanden, fordi de ikke deler en fælles rod. Alfabet

Det engelske sprog har 20 konsonanter , 6 vokaler og 1 bogstav , der kan stå som enten en konsonant eller vokal , afhængigt af situationen . Den blev udviklet til den form, i dag bliver brugt i det 16. århundrede , selv om dens rødder går tilbage til det latinske alfabet ( som i sig selv kan spores tilbage til det græske alfabet , kilden til ordet " alfabet " på grund af de to første bogstaver , alfa og beta) .

Hangul er navnet på den koreanske alfabet bestående af 14 konsonanter og 6 vokaler , selv om der er sammensatte former af hver af disse. I modsætning til engelsk , er det passende at skrive det både horisontalt (fra venstre til højre) og lodret ( top til bund ) , selv om venstre -til- højre stil er mere almindelige. Den blev udviklet i det 15. århundrede i et forsøg på at øge den nationale læsefærdigheder og betragtes som en af de nemmeste alfabeter til at lære.
Fonologi
p Der er en række af fonologisk eller sproglige stavelse , forskelle mellem sprog. Engelsk afhængig accenter , mens i koreansk gør de accenter på forskellige ord ikke ændre deres betydning eller svært ved at forstå dem . Dette fører koreanske talere af engelsk at lyde monotone og engelske talere af koreansk til lyd over accent . Desuden er der en række lyde, der ikke findes i den koreanske ordforråd, gør udtalen af ​​visse ord på engelsk vanskelig. Blandt disse er den /th /lyd, /v /lyd udtales som /b /og /f /lyd.
Grammatik

er tre primære forskelle i grammatik mellem koreansk og engelsk . Den første er, at engelsk er et emne - verbum - objekt sprog , hvor en højttaler adresser hvad et emne vil gøre til et objekt . Korean er en subjekt-objekt - verbum sprog , hvor taleren omhandler emnet, derefter objektet , så ting, der vil ske .

Derudover føjes oplysninger til slutningen af ​​verbet at gøre det kontekstuel (såsom humør og spændte ) i stedet for indeholdt i sætningen. Denne metode til at tilføje information kaldes " agglutination. "

Koreanske mangler kravet om tider af et udsagnsord enig med emner , der fører til nogle vanskeligheder , når koreanske studerende blander tider på engelsk. Der er et lignende problem i at koreansk ikke bruger artiklerne " den ", " a " eller " et ". Som helhed må grammatiske kategorier og klassifikationer ikke direkte matche op på grund af manglen på fælles baggrund , i modsætning til lignende sprog som engelsk og spansk eller koreansk og kinesisk.
Cultural

koreansk , ligesom mange asiatiske sprog , anvender en række honorifics i sproget til at betegne den sociale kontekst i samtalen. På engelsk er ofte håndteres via tone og kropssprog. Som sådan , mens det lidt forenkler selve sproget for koreanerne på grund af manglende ny ordforråd på dette område, kan det medføre problemer med at formidle social betydning på grund af den relative monotonicity af deres engelske accent .