Hvad Spiste Mary, Dronning af Skotland, Som Barn I 1600-tallets Skotland?

Som kongeligt barn i 1540'erne–1550'ernes Skotland—først på Linlithgow Palace, så Stirling Slot, og senere i Frankrig—spejlede Mary Stuarts kost den sæsonale, hierarkiske og stærkt konserverede natur af renæssancearistokratisk køkken. Mens ingen daglige menu'er overlever, tillader historiske optegnelser fra det skotske kongelige husholdning og samtidige kogebøger (f.eks. The Complaynt of Scotland, franske hoffregistre) en detaljeret rekonstruktion.

Grundlag og Daglig Mad

Korn og Brød

• Havregrød: Kostens fundament. Lavet af stenmalet havre kogt i vand eller mælk, beriget med smør, honning eller fløde. Ofte serveret som morgen "pottage."
• Bannocks & Havrebrød: Udsyret fladbrød bagt på en girdle (pande) over ildstedet. Lavet af havre, byg, eller bere (en gammel byg-variet).
• Fint Hvedebrød (Manchet): Reserveret til det højeste bord; et status-symbol. Mary ville have spist dette; hendes tjenerinde sprog rug- eller bygbrød.

Proteiner

• Kød: Oksekød, fårekød, hjort (fra kongelige skove), svinekød, og fjærkræ (kapun, gås, svane, påfugle til fester). Frisk kød var en luksus; saltet, røget, eller tørret (saltet) kød dominerede vinterforrådet.
• Fisk: Kritisk på grund af katolsk fastedage (fasten, fredage, våger). Laks, ørred, silde, torsk (saltet), kulmule (røget til cullen skink), ål, og skaldyr (østers, muslinger, blåmuslinger) fra kyst- og flodfiskeri.
• Mejeri: Får- og gedost (crowdie, caboc), smør, fløde, og frisk mælk (mindre almindeligt for børn på grund af forgåelsesrisiko; ofte vandret eller lavet til possets).

Grøntsager og Frugt

• Rodfrugter: Råer (neeps), gulerødder (lilla/hvide varianter), pastinaker, skirret. Kogt, moset, eller i gryderetter.
• Grøntsager: Grønkål (colewort), hvidkål, porrer, løg, hvidløg. Ofte kogt længe med kød.
• Bønner: Ærter og bønner (tørret), tyndet til pottages.
• Frugt: Æbler, pærer, blommer, kirsebær, bær (vilde jordbær, blåbær). Spist frisk i sæson; tørret, konserveret i honning, eller lavet til syltetøj til vinter. Frugttræer fantes på kongelige paladser.

Krydderier og Luksusvarer

Krydderier (kanel, muskatnød, nellike, ingefær, peber, saffran) var dyre importvarer, brugt oversvængende ved det kongelige bord for at vise rigdom. Sukker (importeret fra Madeira, senere Brasilien) dukkede op i marchpane (marzipan), konfekt, og sødede retter. Urter (persille, salvie, timian, mynte, ysop) kom fra palads-haverne.

Drikkevarer

• Små Øl / Ale: Lavt alkoholholdigt, næærende, sikrere end vand. Standard daglig drik for alle aldre.
• Mælk / Vhey: Frisk eller fementeret.
• Vin: Importeret fransk (claret, hvid) og spansk sack (sherry). Fordundet med vand og krydderier (hippocras) til børn.

Det Franske Indflydelse (1548–1561)

Fra 5 års alder opvoksede Mary ved det franske hoff (Henrik II og Catherine de' Medici). Hennes smagssans skiftede til sofistikeret fransk køkken: delicate saucer, pâtés, kager, artiskoker, asparges, meloner, og langt større sukker/krydderi-brug. Denne franske grundlag formede hendes smag for livet, kolliderende med Skotlands simplere mad ved hendes hjemkomst 1561.

Opsummeret var Marys barndomskost en højstatus-version af den skotske sæsonale runde—rig på havre, konserveret kød/fisk, mejeri, og rodfrugter—forhøjet af fransk raffinement under hendes formative år i udlandet.