Køregler i USA

At køre i Amerika er ikke det samme som at køre i noget andet land. Visse regler, love og forskrifter gælder i hele Amerika, som kan være forskellige fra reglerne i andre lande. Desuden kan hver stat have specifikke love, der kun gælder der, men i det store hele er køre i Amerika det samme i enhver stat.

Hastighed

Generelt er den maksimalt tilladte hastighed i USA enten 65 eller 70 miles i timen (mph), og dette gælder kun på interstate motorveje. Det er vigtigt at forstå, at flere stater har tilpasset hastighedsgrænser, der ligger enten over eller under denne maksimum. Washington, D.C. og Hawaii har begge en maksimal hastighed på 55 mph. På den anden side har de fleste af de større og mindre befolkede vestlige stater, herunder Idaho, Wyoming og South Dakota, hævet deres maksimale hastighedsgrænse til 75 mph.

TrafiksignalER

Amerikanske trafiklys virker med et tre-lys-system: rød betyder stop, grøn betyder kør, og gult betyder sæt farten ned. I de fleste stater må du dreje til højre ved rødt lys, efter at du er standset, medmindre der er et synligt skilt, der advareer imod det. Et blinkende rødt lys skal behandles som et stop-skilt – chaufføren skal komme til fuld stop og give fortrinsret. Et blinkende gult lys betyder ikke, at du skal stoppe, men du bør sætte farten ned i tilfælde af modtrafik.

Trafikskilte

Når du nærmer dig en firevejs-kryds på samme tid som en anden chauffør til din højre, skal du give ham fortrinsret. Er du den til højre, har du fortrinsret. Ved en firevejs- eller tovejs-kryds, hvor du og personen modover ankommer samtidigt, gives fortrinsret til den, der ikke drejer. Selvom situationen sjældent opstår uden for store byområder, hvis du kører på en ensrettet gade, hvor trafikken flyder til venstre, må du dreje til venstre, selvom lyset er rødt, så længe der ikke er skilte, der advareer imod det.

Højre side af vejen

Amerikanere kører på højre side af vejen, når der er trafik i to retninger. De fleste udlandske lande følger denne konvention, men det kan tage tid at vænne sig til for chauffører fra lande, hvor man kører på venstre side. Desuden sker overholing altid til venstre, selvom der er masser af skulderplads til højre, hvor man kunne overholde.

Fortrinsret

Fortrinsret skal altid gives til politi, ambulancer, brandbiler og andre nødtjeneste-køretøjer. Fodgængere og cykelryttere skal også altid gives fortrinsret. Ved venstre-sving gives enhver modtrafik i et kryds fortrinsret. Selv når der ikke er en nedslået bomsluse, skal et køretøj altid stoppe ved en jernbanekrydsning, når advarselslysene er tændt.

Selvmordslæn (Suicide Lane)

Nogle veje har, hvad der ser ud til at være tre læn, men trafik flyder kun i modsat retninger på to af dem. Den midterste læn bruges til at svinge og kaldes ofte "selvmordslæn", fordi mange tragiske ulykker sker der. Nogle byer bruger denne midterste læn ikke til at svinge, men til at styre trafikstrømmen ved at tillade den i én retning om morgenen og den modsatte om aftenen. Vær ekstra opmærksom på, om det er tilfældet, og hvornår retningen skifter.

Handicap-parkering

De fleste parkeringspladser har specielle parkeringsområder udpeget til handicappede eller funktionshindrede chauffører. For at parkere lovligt på disse pladser skal du ikke kun være fysisk funktionshindret på en eller anden måde, men du skal have ansøgt om og modtaget et specielt tilladelsesbevis. Med andre ord: bare fordi du går på krækker, betyder det ikke, at du har den lovlige ret til at parkere på disse pladser.